Mental sundhed

Hvad er depression?

Vi kan alle være lidt triste og kede af det engang imellem, men ved depression er det anderledes.

Depression er en lidelse, hvor du kan føle dyb nedtrykthed, utilstrækkelighed og manglende energi gennem længere tid – uden, at du nødvendigvis kan sætte en finger på, hvorfor du har det sådan. Opsøg hjælp i tide, så er udsigterne for at komme sig generelt gode.

Depression kan variere i sværhedsgrad og kræver støtte og behandling. Når du er deprimeret, sker der forandringer i din sindstilstand, der påvirker din adfærd, følelser, tanker og energiniveau i negativ retning. Dét kan bl.a. have indflydelse på din evne til at handle, træffe beslutninger og fungere optimalt i hverdagen.

Depression kommer til udtryk ved gennemgribende nedtrykte følelser gennem længere tid, som kan vise sig som manglende evne til at føle glæde, nedsat lyst og interesse for livet, øget træthed, søvnforstyrrelser, magtesløshed og manglende energi til at fuldføre dagens gøremål. Læs mere om symptomer

Er du deprimeret, vil du ofte have en manglende lyst til at gøre det, som normalt giver dig glæde og energi i hverdagen. Derudover kan du have svært ved at udvise empati og indlevelse overfor andre. Du kan have en tomhedsfornemmelse og have svært ved at føle egne behov. Fx hvad har du lyst til nu? Hvordan har du det egentlig?

Hvordan kan det føles at have en depression?

En depression giver større humørsvingninger end normalt. Du kan føle dig nedtrykt og trist uden grund. Negative følelser og tankemønstre fører ofte til unødig bekymring. Bekymringerne kan føre til grublerier, som kan være svære at slippe og fylder meget. Har du en depression, kan du også være fyldt med vredesfølelse, som kan være vendt mod dig selv (følelsen af utilstrækkelighed) eller vendt ud mod andre i form af fx pludselige vredesudbrud.

Et fælles karaktertræk for personer med en depression er, at du ikke bare ‘lige’ kan tage dig sammen, ændre din måde at tænke på eller ‘bare’ virke glad. Går du med en ubehandlet depression, kan den udvikle sig til at blive værre og værre. Så opsøg hjælp hos din læge, hvis du har mistanke om depression.

Depression – tre sværhedsgrader

Depression opdeles i tre sværhedsgrader: let, moderat og svær depression. Alt afhængigt af sværhedsgrad er der forskellige effektive behandlingsmuligheder. Ved lette depressioner på få uger kan støtte og omsorg nogle gange være tilstrækkeligt, mens moderat til svær depression kræver behandling. Jo før, du får støtte og behandling, des bedre. Kontakt din egen læge for den rette hjælp.

Let depression
Du har perioder med henholdsvis mentalt underskud og overskud. Du kan stadig fungere i dagens gøremål, selvom du har det dårligt og har enkelte symptomer.
Moderat depression
Du har flere symptomer, som gør det svært for dig at fungere, som du plejer i hverdagen. Du mangler lyst og energi til at deltage i hverdagens aktiviteter og sociale sammenhænge.
Svær depression
Du har flere udtalte symptomer, som hindrer dig i at kunne deltage i de sædvanlige daglige gøremål. Ved en svær depression vil perioderne med mentalt overskud gradvist aftage, og evnen til at føle og opleve, hvad andre føler og oplever, kan forsvinde. Du bliver mere og mere lukket omkring egne følelser.

Har du først haft en depression af moderat eller svær grad, har du en forøget risiko for at få depression senere i livet. Læs om symptomerne, og hvad kan du selv gøre længere nede.

Første tegn på en depression

Fysiske smerter, søvnforstyrrelser og ændring i appetit og vægt, at være ked af det og trist uden grund i mere end to uger – det er nogle af de første tegn på begyndende depression. Forudgående periode med stress og angst kan føre til udvikling af en depression.
Vis rettidig omhu over for dig selv, og vær opmærksom på de første tegn på depression. Depression kræver støtte og behandling – så kontakt din læge, så du kan få den rette hjælp. Depression, der bliver behandlet tidligt, har gode prognoser og minimerer risikoen for tilbagefald og udvikling af nye tilfælde med depression.

Hvad kan du selv gøre?

1. Få hjælp og kontakt din læge, hvis du har mistanke om depression

Har du mistanke om, du har en depression, så tal med dine nærmeste, og tag kontakt til din egen læge, som kan hjælpe dig med at få den rette hjælp og behandling, fx henvisning til psykolog.

Det er vigtigt, du tager symptomer på depression seriøst så tidligt som muligt. Ligesom du ikke går rundt med et brækket ben længe. På samme måde skal du passe på dig selv, hvis du har tegn på depression. Jo hurtigere, et brækket ben kommer i gips, jo bedre og hurtigere vokser det sammen – og jo mere, du genoptræner benet, des mindre er risikoen for gener i benet efterfølgende. På samme vis betyder tidlig opdagelse af depression, at det er lettere at behandle depressionen, og at du bedre kan forebygge, at det udvikler sig eller vender tilbage.

Har du mistanke om, at en du kender har en depression, kan du hjælpe vedkommende med at tage kontakt til lægen, så han/hun kan få den rette behandling.

2. Tag dine symptomer og tegn på depression alvorligt

Det er naturligt at blive ked af det, hvis der sker noget trist i ens liv. Men hvis en følelse af håbløshed eller magtesløshed opstår og er vedvarende og ikke ser ud til at ville forsvinde, skal du søge hjælp, da det kan være tegn på en depression. Det gælder også, hvis du længe har følt dig så trist, så det hæmmer dine daglige gøremål. Eller hvis du har fornemmelsen af, at lige meget hvad der sker, vil du ikke blive glad. Hvis du har ændrede spise- og sovemønstre, skal du søge om hjælp hos din læge, da det alt sammen kan være tegn på en depression.

Se liste med symptomer

3. Lyt til dine nærmeste – de ser det ofte før dig selv

Omgivelserne kan reagere på din depression, før du selv gør det. Det kan være, at din familie, venner eller kollegaer gør dig opmærksom på, at du virker vred, negativ eller passiv. Lyt til dine nærmeste, og kontakt din læge for at få professionel hjælp.

4. Sunde vaner – Hold depressionen for døren

Sunde vaner – både fysisk og mentalt – er et centralt led i at holde en depression fra døren og minimere din risiko for udvikling af en depression. Nedenfor et par gode råd.

Mental træning i at vende dine bekymringer til muligheder og positiv adfærd. Anvend fx guidede mindfulnessmeditationer – se mere her.
Brug din tid med gode mennesker, der giver dig omsorg, glæde og et positivt input i dit liv.
Fokusér på de gode oplevelser, og prøv at give slip på de dårlige oplevelser.
Gode søvnvaner.
Spis sundt og varieret.
Ud i naturen, dyrk motion og vær fysisk aktiv. Med motion sætter du blandt andet gang i hjernens produktion af lykkehormonerne serotonin og dopamin.

Hvis du er kollega til én med depression

Omsorg og støtte fra familie, venner og kolleger kan være en stor hjælp. Prøv derfor ikke at være konfliktsky – spørg hellere én gang for meget end én gang for lidt. Måske er det dig, som bedst kan hjælpe din kollega eller ven til at få den rette hjælp.

Du kan fx spørge din kollega: “Jeg har lagt mærke til, at du virker anderledes end du plejer, er du okay, og kan jeg gøre noget for dig?”

Årsager og risiko

Forskellige belastninger og forhold i livet kan være årsag til udvikling af en depression. Ofte er det en længerevarende belastning, som udløser depressionen. Det kan fx være en stressbelastning gennem længere tid eller en pludselig voldsom hændelse, som ulykke, kronisk sygdom eller skilsmisse
Helt overordnet bliver en depression udløst i et komplekst samspil mellem arvelige forhold, opvækstvilkår, personlighed, stress eller traumer, manglende socialt netværk og nedsat evne til at håndtere stress og modgang. Både biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan øge din risiko for at udvikle en depression. Det kan fx være:

Hvis du har forældre, som har haft depression
Forudgående periode med længerevarende stress og belastning
Utrygge forhold i opvæksten
Aktuelle livskriser og psykiske belastninger som dødsfald og skilsmisser
Fysiske og kroniske sygdomme, fx visse stofskiftesygdomme, diabetes, blodsygdomme, alvorlige infektioner mv.
Personer med alkoholafhængighed eller andre misbrug

Hvordan behandles depression

En depression kan behandles på flere måder. Behandlingen kan gå ud på samtaleterapi, medicinsk behandling eller begge dele sideløbende, det kan både være individuel terapi og gruppeterapi. Hvilken behandling, der er bedst, drøfter du med din egen læge. Det afhænger både af baggrunden for din depression, depressionens karakter og sværhedsgrad mv.

Her kan du læse om forskellige behandlingsmuligheder for depression. Ofte er det flere behandlingsformer, som bliver kombineret i behandlingsforløbet for bedst mulig effekt.

Forskellige behandlingsmuligheder

Psykoterapi, fx kognitiv terapi, acceptance commitment therapy (ACT), metakognitiv terapi eller andre metoder, der i samarbejde med kendte terapeutiske faktorer udgør en effektiv behandling.
Medicinsk behandling kan komme på tale – særligt ved svær depression.
Indlæggelse kan komme på tale i svære tilfælde ligesom elektroterapi (ECT) kan anvendes med god effekt hos patienter, der er særligt hårdt ramt med udtalt risiko for at begå selvmord som følge af dyb nedtrykthed.
Motion og bevægelse er et vigtigt led i at afhjælpe og tilmed forebygge udviklingen af depression.
Mindfulness og meditation kan være et godt supplement til behandlingen eller som led i forebyggelse af tilbagefald.

Kilde: Prescriba

Har du brug for hjælp?