Hvad er angst?

Et angstanfald kan blive udløst i bestemte situationer eller i relation til bestemte ting. Ofte kommer angstanfaldet som et lyn fra en klar himmel. Din krop og hjerne kan ikke skelne, om du rent faktisk er i livsfare eller ej. Du reagerer, som var du udsat for en reel voldsom hændelse eller en oprigtig farlig situation. Du kan få fysiske symptomer som fx:

• Hjertebanken
• Uro
• Svedeture 
• Svimmelhed
• Rysten på hænderne
• Vejrtrækningsproblemer
• Trykken for brystet
• Kvalme

Angsten kan gå hen og blive en ond spiral, hvor du bliver angst for, hvornår det næste angstanfald kommer. Frygten for nye anfald kan få dig til at undgå bestemte situationer og steder.

Angstanfald kan, når de først er aktiveret, være svære at stoppe og føles meget ubehagelige. Men der findes heldigvis meget, som du selv kan gøre for at passe godt på dig selv, og du kan få gode redskaber til, hvordan du bedst muligt håndterer din angst og forebygger nye angstanfald.

Hvis du har generaliseret angst, er du nervøs og frygter, at noget slemt vil ske for dig, eller for dem du holder af. Du oplever en angst, som er præget af uro i kroppen og bekymrede tanker. Angsten er ikke forbundet til realistiske situationer. Men optræder i højere grad som kontroltab og i perioder, hvor du er udsat for et stigende pres eller urealistiske krav. Det kan fx være i forlængelse af en længerevarende periode med stress.

Har du panikangst, vil du typisk få hjertebanken, svimmelhedsanfald, rysteture og vejrtrækningsproblemer og/eller kvælningsfornemmelser. Panikangst er særligt relateret til præstation og viser sig i korte intensive anfald, hvor hjertet hamrer derudaf. Det kan fx opstå i forbindelse med en eksamen, eller når du skal holde et stort kundemøde for mange deltagere. Kroppen kommer pludselig i uro, du ryster, og det er meget svært at tænke normalt. Her kan et angstanfald (panikanfald) komme pludseligt uden varsel, og du kan i værste tilfælde føle en frygt for at dø.

Angstanfald kan også optræde relateret til forskellige fobier. Det kan fx være en fobi for edderkopper eller andre dyr, lukkede rum eller åbne pladser, som udløser voldsom uro eller angstanfald. Lider du af panikangst og fobier, har du en øget tendens til at undgå eller trække dig fra bestemte ting, steder eller situationer.

Har du socialangst, vil du i udpræget grad forsøge at undgå situationer, der kræver, at du skal indgå i sociale sammenhænge. Du kan være bange for, at andre ikke vil acceptere dig, angst for at blive udstillet, latterliggjort eller opleve nederlag, når du er sammen med andre. Du kan fx føle, at andre forventer noget bestemt af dig, som du ikke føler, at du kan leve op til.
 

Her har du en stærk oplevelse af at være syg eller en konstant mistanke om at fejle noget alvorligt, og du kan være angst for at dø. Angsten bliver særligt aktiveret, når du læser eller hører andre berette om sygdom. Sygdomsangst opstår ofte i forbindelse med tab eller reaktion på at miste. Du kan opleve symptomer på en sygdom, selvom du ikke har en sygdom, men symptomerne kan føles meget rigtige. Den angstfyldte bruger unødig meget energi på at mærke efter symptomer eller læse om sygdomme etc. 
 

PTSD er en efterreaktion på tidligere voldsomme hændelser, som har sat sig som et traume i din krop og dit sind. Fx efter et overfald, naturkatastrofe eller krigshandlinger. Med PTSD har du følelsen af at genopleve brudstykker af de situationer, der har været voldsomme at gennemleve eller være vidne til tidligere.  Du kan reagere med forskellige symptomer på angst, stress og depression. 
 

Du skal søge hjælp, hvis du har mistanke om, du lider af angst eller har oplevet et angstanfald.

Søg hjælp hos din læge i første omgang, som kan hjælpe dig med at finde den rette hjælp hos fx psykolog eller psykiater.

Angst kan behandles, og den behandling du modtager vil ofte være samtaleterapi hos en psykolog. Her kan du få konkrete værktøjer til behandling af dine angstsymptomer. Du vil lære at arbejde konkret med dine bekymringer, angsttanker samt finde årsager til angsten mv.

Via samtaleterapi vil det være muligt at nedtrappe angstsymptomerne ved brug af forskellige metoder indenfor psykoterapi. Som en del af behandlingen kan fx anvendes eksponeringsterapi, hvor du bliver eksponeret for de situationer, som udløser din angst. Andre gange er det nødvendigt at fokusere behandlingen på årsager til angsten og de vilkår, der skal arbejdes med og ændres på.
I nogle tilfælde kan det være en god idé at kombinere samtaleterapi med medicin.

Hvis du ikke får behandling for din angst, kan den forværres over tid. Det er vigtigt at tage sine symptomer alvorligt og søge hjælp. Jo hurtigere, du får hjælp, des nemmere er det at behandle angsten.

Sunde vaner – både fysisk og mentalt – er et centralt led i at holde angsten fra døren og minimere din risiko for udvikling af angst. Nedenfor et par gode råd, som er med til at styrke din mentale og fysiske sundhed.

• Træning i at komme ned i tempo og afholde mentale pauser i hverdagen. Du kan fx tage en mental pause ved brug af guidede mindfulness-meditationer, som også kan bruges til at vende bekymringer til muligheder og positiv adfærd. Lyt med her.
• Prioritér tid med dine nærmeste, der giver dig omsorg, glæde og et positivt input til din tilværelse. Drop pligtaftalerne.
• Gode søvnvaner og redskaber til at ‘parkere bekymringerne’  
• Spise sundt og varieret – sund benzin på motoren – er også guld værd for din daglige energi og dit overskud til at kunne håndtere eller forebygge din angst 
• Dyrke motion og være fysisk aktiv. Med motion sætter du blandt andet gang i hjernens produktion af lykkehormoner serotonin og dopamin. Du forbrænder stresshormonerne og mindsker dermed din risiko for depression, da længerevarende stress kan øge din risiko for depression.