Dna-mærkning | En erhvervskundes oplevelse
Indbrud i bilen blev en kedelig overraskelse for fotografen.
Dna-mærkning | En erhvervskundes oplevelse
Indbrud i bilen blev en kedelig overraskelse for fotografen.
Flemming Leitorp, partner i Leitorp+Vadskær ApS, er en af de mange uheldige, der har fået stjålet professionelt udstyr fra sin personbil. Nu forebygger han med dna-mærkning.
Det var et ærgerligt syn, der mødte Flemming Leitorp, efter en nabo havde alarmeret ham om et stort hul i bagruden af hans bil: ”Jeg havde heldigvis en backup af alle mine billeder, men i bilen lå der en masse professionelt udstyr - bl.a. et unikt vintage-kamera, som slet ikke kan genskaffes”.
Det tog mig flere dage at skabe overblik over det mistede udstyr og senere købe nyt. Den tid ville jeg hellere have brugt ude på opgaver
Flemming Leitorp havde netop været ude og lave et portræt af Bent Fabricius Bjerre, i forbindelse med hans 90-års fødselsdag. Da han kort tid efter skulle ud på en ny opgave, lod han alt udstyret være i bilen.
”Jeg tager typisk mit udstyr med mig og gør det synligt for indbrudstyvene, at der ikke er noget værdifuldt i bilen. Men det kan også blive besværligt, og til tider har jeg virkelig behov for at have udstyret i bilen” - fortæller Flemming.
Den frustrerede fotograf har overvejet at fastmontere store aluminiumskasser i bilen, fortæller han. Men så mangler der plads til familiens barnevogn i fritiden. En støjende bilalarm var også oppe til overvejelse. Flemming tvivler dog på effekten: ”Det tager vel kun få sekunder for tyvene at tømme bilen”.
Da Flemming hørte om initiativet med syntetisk dna, så han derfor straks muligheder for at forebygge indbrud på en smartere måde. Han har nu mærket sit udstyr med dna-kittet fra SelectaDNA.
Jeg synes, det lyder smart, at mit udstyr bliver linket direkte til mig, og at dna kan lette politiets efterforskning
Med til dna-kittet fra SelectaDNA følger klistermærker til bilruden, som varsler tyven om, at eventuelle værdier i bilen er dna-mærkede. Fotografen håber, at indsatsen vil gøre hans bil mindre attraktiv at bryde ind i for fremtiden.
En tanke der stadigvæk spøger hos Flemming, er om hans stjålne udstyr er røget til udlandet. Her er der dog godt nyt at hente for uheldige bilejere: Dna-mærkningen fra SelectaDNA kan nemlig også spores uden for landets grænser. Skulle Flemmings vintage-kamera blive fundet hos en ransagning hos fx tysk politi, kan udstyret altså stadig linkes til ham i Danmark.