1. Tag daglig backup af data
- Skab et overblik over forretningskritiske data og hvor de befinder sig, så virksomheden kan få taget en backup.
- Sørg for at få taget automatisk backup, som opbevares sikkert. Test jævnligt, at backuppen fungerer.
- Du bør fx sørge for, at din hjemmeside, mail og database bliver gemt dagligt på en anden enhed end din egen computer – eller i en sikker cloudløsning.
2. Installer antivirus og firewall
- Antivirus og firewall er to vigtige sikkerhedsforanstaltninger, som alle virksomheder bør have installeret.
- Sørg for at antivirus-programmet er aktivt og altid opdateres automatisk.
- Firewall blokerer for angreb på dine systemer udefra, mens antivirus fanger skadelige filer, som du fx modtager via mail.
3. Opdater løbende dine programmer og operativsystem
- It-kriminelle opdager hele tiden nye huller i software, der kan anvendes til at angribe virksomheden. Sørg for at alle programmer opdateres automatisk, når softwareleverandøren frigiver nye versioner.
- Et styresystem er fx Windows eller MacOS, og et program er fx din Office-pakke eller din mobilbank-app på din telefon.
4. Brug stærke adgangskoder
- Nemme adgangskoder er ekstremt hurtige at ”knække”. Sørg for at dine adgangskoder er på minimum 12 tegn – og at de opdateres mindst hvert halve år.
- Adgangskoden skal være unik. Genbrug ikke adgangskoder andre steder - adgangskoden til private konti eller flere arbejdskonti bør aldrig være den samme.
- Brug evt. en password manager, som hjælper dig med at holde styr på dine adgangskoder og gør dem svære at afkode. Så skal du kun huske én adgangskode.
5. Installer to-faktor godkendelse
- Ved ekstern adgang til virksomhedens systemer og programmer er brugernavn og password ikke nok, da det kan fanges via phishing – installer derfor to-faktor godkendelse.
- To-faktor godkendelse forbedrer sikkerheden markant. Ved at lægge et ekstra trin ind for at få adgang til et system, udelukkes it-kriminelle fra at få adgang - også selv om de kender din adgangskode.
- To-faktor godkendelse kender du fx fra din mobilbank, hvor du både skal logge ind med brugernavn og adgangskode og MitID - eller fra login med en sms-kode på et bookingsystem.
6. Kommuniker it-sikkerhed til medarbejderne
- De ansatte er ofte et mål for bl.a. phishing og CEO fraud.Derfor er de ansattes kendskab til cybersikkerhed og en sikker digital adfærd meget vigtig.
- Som leder skal du gå forrest. Ellers breder den fornuftige tilgang til it-sikkerhed sig ikke blandt dine medarbejdere.
- Som hjælp til dette kan du tjekke www.sikkerkollega.dk, hvor ledere og medarbejdere nemt og på en sjov måde kan træne deres digitale adfærd.
- Træning af it-sikkerhed er fx, at du sender en mail ud i din virksomhed, som var det en falsk mail (phishing mail). Phishing mails er lavet for at lokke oplysninger ud af dig. Fx dine netbanksinformationer eller adgangskoder.
7. Cyberforsikring – sikrer professionel hjælp hvis du bliver hacket
- Med en cyberforsikring er din virksomheden sikret adgang til it-eksperthjælp ved virus- og cyberangreb. Cyberforsikringer kan også dække driftstab, erstatning overfor tredjemand, juridisk bistand, identitetstyveri mv.
- Det er vigtigt, at I som virksomhed er bevidste om jeres forsikringsbehov og dækningsmuligheder, så I undgår unødig forretningsrisiko.
- Læs mere om vores cyberforsikring her.
8. Beredskabsplan – hav en plan for, hvordan du trin for trin håndterer et cyberangreb
Før angrebet
- Udpeg, hvem der skal lede indsatsen og være ansvarlig for at kontakte eksterne cybereksperter for hjælp.
- Indgå på forhånd aftale med evt. eksterne cybereksperter.
- Få et overblik over de vigtigste data og systemer samt kontaktpersoner hos it-leverandøren.
- Print planen ud og læg den et sted, du kan huske.