Har du brug for hjælp?

70 11 20 20

Har du brug for hjælp?

70 11 20 20

Gode råd

Undgå at få stjålet din cykel

Hver dag bliver der stjålet cirka 130 cykler i Danmark. Her giver vi dig de bedste tips til, hvordan du undgår cykeltyven. 

Undgå cykeltyveri - sådan undgår du cykeltyveri - læs alle de gode råd

Pas godt på i storbyerne

På danmarkskortet ser du, hvor i landet der bliver stjålet flest cykler. Storbyerne er værst ramt. Her kan det være en god ide at supplere din almindelige cykellås med en ekstra kædelås, som kan sættes fast om en lygtepæl eller lignende.

Fire gode råd, når du låser din cykel

Er din lås godkendt? 

Når du bruger penge på en ekstra lås til din cykel, så husk at købe en, der er forsikringsgodkendt. På den måde er du sikker på, at din forsikring dækker, hvis uheldet er ude.

Flest cykeltyverier i august og september

Der er tidspunkter på året, hvor din cykel er mest udsat, når den står låst på gaden. I vores statistikker kan vi se, at det især er om sommeren, at cykeltyverierne stiger. Særligt omkring studiestart bliver mange cykler stjålet.

Cykeltyven er også på Facebook 

I dag er der en tendens til, at cykeltyve også holder sig orienterede på sociale medier.

Her holder de øje med motionister, der for eksempel deler deres cykelrute på Endomondo. På den måde kan tyvene se, hvem der har en dyr cykel, og hvor vedkommende bor. De slår til og stjæler cyklen, når ejeren ikke er hjemme.

Din DBA-annonce kan lokke tyven til

Andre tyve bruger Den Blå Avis og holder øje med dyre cykler, der kommer til salg. De kommer for eksempel og kigger på cyklen og lader som om, de er interesserede købere – hvorefter de stjæler cyklen natten efter.

Nye gadgets holder styr på din cykel

Nu kan to nye tiltag inden for mærkning hjælpe dig i jagten på din forsvundne cykel. Mange tyve er hurtige til at fjerne ethvert spor af stelnummeret - og så er der de mange tilfælde, hvor cyklerne aldrig videresælges, men blot stjæles og efterlades et tilfældigt sted. 

Dna-mærkning 

Med denne nye teknologi mærker du din cykel med en væske, der næsten er usynlig og som lyser blåt i uv-lys. Væsken har en unik dna-kode, som du kan registrere dig under i en database.

Du kan nemt pensle den på din cykel - på den måde er ejerskabet på din cykel tydeligt for politiet, hvis den skulle dukke op.