Har du brug for hjælp?

70 11 20 20

Har du brug for hjælp?

70 11 20 20

2024: Bonus til Tryg-kunder

TryghedsGruppen udbetaler i 2024 bonus for 9. år i træk

Kvinde står under træer og kigger på sin telefon

Derfor får du bonus

TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg. Som kunde i Tryg er du medlem af TryghedsGruppen. TryghedsGruppen udbetalte bonus første gang i 2016, og det bliver dermed 9. år i træk, at medlemmerne får bonus.

Bonus i 2024

TryghedsGruppen har den 12. marts 2024 besluttet at udbetale bonus til deres medlemmer, svarende til 6 % af det beløb, kunderne i alt betalte for deres forsikringer (ekskl. afgifter mv.) hos Tryg for 2023.

Hvornår får jeg bonus?

Bonus bliver udbetalt den 9. oktober 2024. Hvis du er berettiget til bonus for 2023, kan du se beløbet på Min side under 'Fordele' eller på Min virksomhed under ’Mine fordele’. Alle kunder, der er berettiget til bonus, modtager direkte besked fra TryghedsGruppen i september.

Ny kunde?

Vil du også have mulighed for at få bonus i fremtiden – ring til os på 78 75 76 80.

Hvem får bonus?

Du er som dansk forsikringstager i Tryg (med fast bopæl eller hjemsted i Danmark) medlem af TryghedsGruppen og får bonus, hvis du opfylder bonusforudsætningerne. For at få bonus udbetalt i 2024 skal du have:

  • været medlem (forsikringstager hos Tryg) både den 31. december 2023 og den 12. marts 2024 og
  • har betalt mindst 1.250 kr. for dine forsikringer i Tryg for 2023 (ekskl. afgifter), da minimumsgrænsen for udbetaling er 75 kr. før skat.

Så meget får du i bonus som privatkunde

Samlet årlig prisBonus hvis 6 % (før skat)
1250 kr.75 kr.
4.000 kr.240 kr.
6.667 kr.400 kr.
13.333 kr.800 kr.
20.000 kr.1.200 kr.
33.333 kr.2.000 kr.

Så meget får du i bonus som erhvervskunde

Samlet årlig prisBonus hvis 6 % (før skat)
20.000 kr.1.200 kr.
33.333 kr.2.000 kr.
66.667 kr.4.000 kr.
133.333 kr.8.000 kr.
166.667 kr.10.000 kr.
200.000 kr.12.000 kr.

Hvordan er bonusbeløbet beregnet?

Bonusbeløbet er beregnet på baggrund af det, du i alt betalte for dine forsikringer (ekskl. afgifter mv.) for år 2023. Er du fx ny kunde eller har købt en ny forsikring den 1. juli (det forgangne år), vil din bonus blive beregnet ud fra det beløb, du har betalt for dine forsikringer for de seks måneder.

Find flere svar om bonus på tryghed.dk

Fakta om bonus

Det er TryghedsGruppen, der udbetaler bonus til Trygs kunder. Det betyder, at bonusbeløbet

  • er skattepligtigt
  • ikke er påvirket af, om du har haft skader
  • ikke er muligt at fratrække i prisen på dine forsikringer hos os.

Hvordan beskattes medlemsbonus?

Medlemsbonus beskattes som personlig indkomst.

TryghedsGruppen og SKAT har gennem en årrække været uenige om, hvorvidt medlemsbonus kunne beskattes som aktieindkomst. Højesteret har i januar 2023 fastslået, at medlemsbonussen skal beskattes som personlig indkomst, sådan som det er sket siden første bonusudbetaling i 2016. 

Læs mere om sagen på TryghedsGruppens hjemmeside