Tryg øger grøn dominans

19-11-2021 08:16
No image
 

  

 
PR-foto_Polestar.jpg
 

Tryg Forsikring har indgået samarbejde med det nye high performance elbil-mærke, Polestar, der sigter mod en mere bæredygtig fremtid inden for mobilitet. Med aftalen øger Tryg afstanden til konkurrenterne inden for forsikring af elbiler.

 

I maj kom et nyt elbil-mærke, Polestar, på det danske marked. Det svenske premium-brand, der er grundlagt af Volvo og Geely Holding, har fået en fantastisk modtagelse i Danmark med over 400 indregistrerede biler og endnu flere i ordre. Og med en ny forsikringsaftale bliver den stilfulde elbil et endnu mere attraktivt køb for danskerne.

 

Polestar, som i september gik i luften med et 100 procent digitalt salgskoncept, har nemlig indgået et partnerskab med Danmarks største forsikringsselskab, Tryg. Aftalen omfatter en online forsikringsløsning til Polestars kunder, som kan købe bilforsikringen direkte i forbindelse med handlen - endda uden beregning i de første to måneder.

 

"Vi vil gerne gøre det så attraktivt som muligt for vores kunder at købe og forsikre en Polestar-bil. Med denne aftale kan vi tilbyde vores kunder et yderst konkurrencedygtigt forsikringsprodukt, der giver os et væsentligt forspring i forhold til andre bilmærker," udtaler Henrik Bang, adm. direktør for Polestar Danmark.

 

Også Tryg glæder sig over aftalen.

 

"Bilforsikring er et af vores kerneprodukter, og dette er en ny type af partnerskaber, som vi forventer os meget af. Vi har skræddersyet en meget enkel løsning til Polestars kunder, der ved at indtaste ganske få oplysninger kan få deres nye elbil forsikret," siger Søren Hjortflod, direktør for salg og partner i Tryg.

 

Allerede inden indgåelsen af aftalen var over halvdelen af alle Polestar-biler på de danske veje, forsikret i Tryg. Og med den nye aftale satser forsikringsselskabet på at tage endnu større markedsandele.

 

"Polestar er ikke blot trendsætter, når det gælder design og teknologi, men også, når det gælder den digitale tilgang til salg af elektriske biler. Vi tror, at brandet går en lovende fremtid i møde, og vi er vi overbeviste om, at dets kunder vil se mange fordele i at kunne købe Polestar forsikringen," fortsætter Søren Hjortflod.

 

Men også ejere af andre bilmærker i den grønnere ende synes at foretrække Tryg. Blandt alle forsikrede elbiler og hybridplugin-biler i Danmark er selskabets andel omkring hver tredje, hvilket er endnu højere end Trygs markedsandel på brændselbiler.

 

Den grønne dominans er ifølge Søren Hjortflod blandt andet resultatet af en målrettet indsats i selskabet, der har en ambition om at blive Nordens mest bæredygtige forsikringsselskab. Således vil Tryg være CO2-neutral i 2023 i egen drift og øge andelen af bæredygtige erstatninger med minimum 20 procent frem mod 2023 sammenlignet med 2020. Derudover vil selskabet spare 10.000-15.000 tons CO2 gennem klimavenlig skadebehandling i 2023.

 

"Jeg tror, at vores bæredygtige profil er tungen på vægtskålen, når elbilsejere skal vælge forsikringsselskab. Går du så meget op i miljøet, at du køber en elbil, er det for eksempel ikke ligegyldigt, om dit forsikringsselskab reparerer din plastik-kofanger, hvis muligt, frem for at kassere den," siger Søren Hjortflod og fortæller, at Tryg har en klar målsætning om at "eje" markedet for forsikring af elbiler.

 

Og netop Trygs bæredygtige profil har været afgørende for Polestars valg af forsikringspartner.

 

"Vi kunne ikke forestille os noget selskab, der matcher os bedre end Tryg gør på en lang række parametre. Men i sidste ende havde der jo nok ikke været nogen aftale, hvis ikke Tryg havde samme interesse i arbejdet for et mere bæredygtigt samfund som vi. Det hele går ligesom op i en højere enhed," slutter Henrik Bang.

 
Kontaktinformation

 

Tryg

Susanne Lindhage, pressechef Tryg Danmark

E-mail: susanne.lindhage@tryg.dk

Mobil: 41 86 28 80

 

Polestar

Marlene Hyre-Dybbro, PR & Communications

E-mail: marlene.hyredybbro@polestar.com

Mobil: 28 94 15 91