Familie som sidder i bilens åbne bagagerum, fotografi

Vejen til en sikker bilferie

Skal du på bilferie? Vi har samlet en række gode råd og huskeregler, så du kommer godt og sikkert afsted. Læs bl.a. om, hvordan du pakker sikrest, hvad der er vigtigst at have med i bilen, og hvad du bør være opmærksom på, når du kører på motorvejen. 


Tag de gode råd med på turen  de fylder ikke engang noget i bagagen. 

Sådan pakker du sikrest

Når bilen er proppet med hele familien og bagage, kan det godt betale sig at pakke den forsvarligt. Der er nemlig gode råd at hente, når man skal pakke til en længere køretur. Her kan du læse mere om, hvordan du bedst fordeler vægten, sikrer udsyn – og sørger for, at tingene bliver, hvor du har lagt dem.

Sikker fordeling af bagagen

  • Det tungeste på midten: Læg de tungeste tasker og kufferter så langt ind i bagagerummet som muligt, så vægten bliver fordelt midt i bilen.
  • Hold hattehylden og bagsædet fri: Sørg for, at der ikke ligger løse genstande på hattehylden eller på bagsædet. Ved en hård opbremsning kan de flyve rundt i kabinen.
  • Pak ikke for højt: Ud over hattehylden og bagsædet kan bagagen også blive pakket for højt, hvilket kan betyde, at den ryger ud af bagagerummet under en hård opbremsning. Derudover sikrer du også bedre udsyn bagtil, hvis du ikke pakker for højt.
  • Vær opmærksom på vægten: Bilens lasteevne har stor betydning for dens styreegenskaber. En overlæsset bil er ikke sikker at køre i. Kører du med tagboks, er et godt tip at pakke én kuffert meget tung og placere den længst inde i bagagerummet – og så lægge alle de letteste ting i den kuffert, der kommer i tagboksen. Husk også, at vægten af din oppakning påvirker brændstofforbruget.

De 10 vigtigste ting i bilen

Pakkelisten til bilferien bærer ofte præg af sol og sommer. Badebukser, solcreme og en god bog til skyggehygge står som regel højere på listen end startkabler og refleksveste. Men det kan godt betale sig at tænke selve turen til destinationen ind i pakkelisten. 

Så hvad skal du huske, når du skal på bilferie? Her er ti anbefalinger, så du er godt forberedt på det meste:

  1. Advarselstrekant: Bruges, hvis du bliver nødt til at stoppe et sted, hvor din bil kan være til fare for andre bilister, fx på motorvejen. I de fleste europæiske lande er det lovpligtigt at have en advarselstrekant i bilen – herunder i Danmark. 
  2. Startkabler: De fylder næsten ingenting og er guld værd, hvis din bil løber tør for strøm. Og møder du andre bilister i nød, kan du jo passende give en hjælpende hånd.  
  3. Reservehjul eller lappemiddel: Punkterer du på din tur ned gennem Europa, er det rart selv at kunne komme hurtigt videre. Har du ikke plads til et reservehjul i din bil, er lappemiddel – også kaldet lappeskum, et godt alternativ. 
  4. Sprinklervæske: Sørg for at have fyldt godt med sprinklervæske på bilen. At miste udsynet på motorvejen på grund af en snavset rude er ingen sjov fornøjelse. MMed en ekstra dunk i bilen er du altid på den sikre side. 
  5. En klud: Praktisk at have liggende i bilen. Med den kan du manuelt tørre ruder og spejle af for dug eller lignende, hvis dit udsyn pludselig bliver begrænset.
  6. Et tæppe: Kommer du ud for motorstop, er et tæppe rart at have, hvis det bliver koldt. Det er også en god idé, at alle har en jakke med. Pakker du jakken ned, sørg for, at den ligger øverst i bagagen, så den er nem at komme til.
  7. Isskraber og skovl: Mest relevant i vinterhalvåret eller for dig, der kører på skiferie.
  8. Refleksvest: I flere lande, fx Frankrig, Italien og Østrig, er det lovpligtigt at bære refleksvest, hvis du skal opholde dig i vejkanten. Du kan se en oversigt over lovkrav til sikkerhedsudstyr på de europæiske veje hos FDM.
  9. Førstehjælpskit og brandslukker: I tilfælde af uheld eller brand kan disse to ting betyde forskellen mellem liv og død. Kører du på bilferie til Polen, er det i øvrigt lovpligtigt at have en brandslukker i bilen.
  10. Forsikrings- og vejhjælpsbeviser: Du skal ikke bruge det røde kort længere, men alt afhængig af, hvor du skal hen på din bilferie, skal det grønne kort med (ansvarsforsikring) i udvalgte lande. Det blå EU-sygesikringskort og en kopi af din rejseforsikringspolice skal du også huske. Har du rejseforsikring hos os, kan du nøjes med at medbringe et Tryg Rejsekort i stedet for en udskrift af hele policen.
Rød advarseltrekant i vejkanten, fotografi

Husk nummeret til Tryg Vejhjælp Europa

Kontakt Tryg Vejhjælp Europa, hvis du har brug for assistance – så sørger vi for, at hjælpen når frem. Det gælder fx ved mekanisk svigt eller skade på bilen.


Du har adgang til Tryg Vejhjælp Europa, når du har en kaskoforsikring hos Tryg.

Vil du vide mere om vejhjælp i Danmark og Europa?

Når du har en bilforsikring hos Tryg, kan du få dækningen Tryg Vejhjælp i Danmark. Dækningen følger automatisk med, når du vælger Basis-pakken. Med Tryg Vejhjælp i Danmark er du dækket, ved behov for reparation af bilen på stedet eller til bugsering, både i Danmark og op til 25 km over grænsen til Tyskland og Sverige.

Har du valgt kaskoforsikringen? Så er Tryg Vejhjælp Europa inkluderet. Læs mere om Tryg Vejhjælp Europa her.

Kom trygt ned ad motorvejen

Europas motorvejsnetværk er både stort og komplekst. Derfor kræver det omtanke at køre på motorvejene. For selvom motorveje ofte minder om hinanden, kan du hurtigt finde dig på strækninger, som du ikke er vant til. Når du skal køre langt, er det en god idé at være godt forberedt, så du kan holde fokus på vejen.

Her kan du læse FDM's gode råd til køreturen – bl.a. om sikkerhedsregler ved kørsel på motorvej.

Styr på dækkene 

Et ordentligt dæktryk og dækmønster er vigtigt for din sikkerhed, også under gode forhold med tørt og fint vejr. Flade og nedslidte dæk forringer nemlig bremse- og manøvreringsevnen betydeligt.

  • Dæktryk: Husk at tjekke dæktrykket, inden du kører hjemmefra. Er rejsen flere uger lang, er det en god idé at tjekke dæktrykket igen undervejs. Et for lavt dæktryk påvirker også brændstofseffektiviteten.
  • Dækmønster: Dybden på din bils dækmønster kan du nemt tjekke selv med 20-kroners reglen; Hvis dækmønsteret dækker teksten på kanten af tyveren, er dine dæk i fin form. Et nedslidt dækmønster betyder, at bilen har dårligere greb på vejen, særligt i vådt føre. 

Det er altid en god idé at være opmærksom på dæktrykket. Med det rette dæktryk er det nemmere at manøvrere bilen, bilen bruger mindre energi, og dækkene slides langsommere. Nyere biler underretter som regel føreren, når dæktrykket er for lavt. Det er en god idé at tjekke dæktrykket en ekstra gang. Bliv klogere på dæktryk på FDMs hjemmeside.

Pas på køen

Selvom motorvejens lange strækninger opfordrer til at trykke på speederen, er det vigtigt at orientere sig om vejens forløb hele tiden.

Pludselige kødannelser er meget normale på de trafikkerede strækninger og kan kræve, at du bremser, når du mindst venter det.

Brems som udgangspunkt, når bilen foran dig lyser med det røde bremselys. Kommer du selv i en pludselig kø, så tænd for det trekantede nødblink for at signalere til bilisterne bag dig. 

Pigdæk og særlige lovkrav

Skal du på skiferie, skal du være opmærksom på, at pigdæk ikke er tilladt i alle lande. Der kan også gælde andre lovkrav om kørsel med vinterdæk, snekæder eller særlige krav til dækmønsteret i nogle lande.

Hos FDM kan du læse mere om reglerne for vinterdæk i udlandet.

Lyshåret kvinde med headset smiler, fotografi

Husk nummeret til Tryg Alarm

Ring til os, hvis du kommer til skade eller bliver syg i udlandet og har en rejseforsikring fra Tryg. Fx ved indlæggelse på sygehus, hvis din rejse bliver forsinket, og du har brug for hjælp til at komme videre eller hvis du bliver kaldt hjem i utide, fordi der er brug for dig derhjemme.


Læs mere om, hvordan Tryg Alarm kan hjælpe dig på rejsen.

Mangler du en tredje nummerplade?

Skal du på ferie og har du planer om at fragte cykler eller en bagageboks bag på bilen? Så har du måske brug for en ekstra nummerplade.

Du skal bruge en ekstra nummerplade med rød skrift, hvis den bagerste nummerplade er helt eller delvist dækket.

Det er en god idé at være i god tid. Motorstyrelsen anbefaler, at du bestiller senest tre uger før afrejse. 

Læs mere om kravene til en synlig nummerplade, og se hvordan du bestiller ved at følge linket til Motorstyrelsen herunder.

Er din campingvogn klar til ferien?

Er din campingvogn forsikret hos os? Så kan du få et ferietjek af den til fordelspris. Ferietjekket sikrer, at de vigtigste ting på din campingvogn fungerer optimalt, inden du rejser afsted.

Et ferietjek består af:

  • Funktionstest af gas
  • Dæktest
  • Bremsetest
  • Lygtekontrol

Følg linket og se, hvor du kan få foretaget et ferietjek, og hvordan du kontakter dit nærmeste værksted.