Gratis app beskytter dig mod it-trusler
’Mit digitale selvforsvar’ er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret om digitale trusler.
Der er falske sms'er i omløb
Beskederne ser ud til at være fra Tryg, men kan være svindel. Klik ikke på links i beskeder, der fx omhandler refusion eller tilbagebetaling af penge og spærret eller låst MitID.
Hvis du er i tvivl om en sms, kan vi hjælpe dig på 70 11 20 20.
’Mit digitale selvforsvar’ er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret om digitale trusler.
Appen er udviklet af Forbrugerrådet Tænk i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.
Advarsler. Få besked om aktuelle trusler, fx falske sms´er og mails, phishing-angreb, fuptelefonnumre og falske hjemmesider.
Tip os. Indsend tips om digitale trusler – fx mistænkelige mails, konkurrencer eller hjemmesider. Når Forbrugerrådet Tænk får et tip fra dig eller andre forbrugere, vurderer de om tippet skal uploades på ’Mit Digitale Selvforsvar’ som en advarsel.
Når skaden er sket. Få råd, vejledning og konkrete handlingsanvisninger, hvis du har været udsat for it-kriminalitet.
Spot en svindler. Få råd og redskaber til beskyttelse imod digitale trusler og fup på nettet.
Beskyt dig selv. Få råd og redskaber til at beskytte personlige oplysninger på nettet.